Given & Grace

Trods ni måneder i Zambia er der stadig livshistorier som bevæger os dybt. Kræver at man stopper op. Lader sig berøre. Tænker sig godt om. Mærker efter.

Grace og Given har hjerter af guld og ønsker at se deres lokalsamfund udvikle sig fra bush til civilisation. De lægger hver uge mange timer i socialt arbejde.
Samtidig må de hver dag kæmpe for de helt basale behov til deres familie. Malene er gode venner med begge piger, og de gør det rigtig godt som frivillige i børnekirken.

Hvem er i din husstand?
Given: “Jeg bor hos mine gamle forældre. Min mor er kronisk syg og min far har det heller ikke godt. Mine storesøsters 5 børn bor også hos os, de er alle i skolealderen. Selv har jeg to små piger med en mand som forlod mig umiddelbart efter jeg fik mit andet barn.”

Grace: “Jeg bor sammen med min bedstemor. Udover mine egne to på 1 og 3 år tager jeg mig af tre andre i skolealderen. Faderen til mine egne børn forlod mig efter vi fik andet barn sammen.”

Hvordan er jeres boligforhold?
Grace: “Vi bor tæt på et sumpområde hvor der er mange myg (og dermed større chance for malaria) og ekstra koldt. Fra sidst på eftermiddagen har vi brug for varme trøjer for at holde varmen.
Vores hus er bygget af ler med stråtag; i regntiden regner det stort set lige meget udenfor og indenfor huset.”

Given: “Vi bor 11 under samme stråtag. Fordi der ikke har været råd til cement, er vores hus kun bygget i ler som insekter langsomt æder. Det klarer ikke næste års regn.”

Hvordan er jeres sundhedstilstand?
Grace: “Lige for tiden døjer vi alle med hoste og forkølelse, og malaria er jævnligt hos os.
Det er ikke mere end et par måneder siden jeg blev bidt af en slange, som jeg ville lukke døren til vores hus for natten. Jeg havde ingen transportmuligheder, så jeg måtte ligge hele natten i smerter – jeg siger dig, smerter! Næste morgen blev jeg tilbudt at sidde bag på en cykel de 5-6 km til asfaltvejen. Samtidig var jeg angrebet af malaria, så cykelturen var enorm udmattende. Fra asfaltvejen kunne jeg komme med en bus de sidste 5-6 km til klinikken. Da jeg endelig nåede frem var jeg fuldstændig udkørt.”

Given: “Min mor er meget syg. Resten af os klarer sig nogenlunde.”

Hvilken indtægt har I?
Given: “Ingen. Kun hvad vi kan dyrke på marken. Jeg har prøvet at dyrke så mange forskellige ting, men stort set alt har slået fejl. Vi får hver dag ét måltid.”

Grace: “Ingen. Kun hvad vi kan dyrke på marken. Igen og igen oplever jeg 20 øjne kigge på mig. Vi får højst ét måltid om dagen.”

Hvordan klarer I jer?
Given: “by the Grace of God”

Grace: “Vi beder, vi synger, vi danser...”

Vi har netop overnattet hos Grace og kan bekræfte udsagnene.
Vi så hendes hjem. De manglende senge. En fejlslåen høst. Udekøkken på vej til at styrte sammen. Dårlige toiletforhold. Stor mangel på mad. Sygdom. Kulde.

Samtidig var det fantastisk at sidde samlet omkring bålet og høre bedstemoren fortælle historier fra sin barndom – kvalitetstid og ro som familie. At tage bad i det fri efter mørkets frembrud. Vaske sig under stjernehimlen. Mærke stilheden.

Skønheden og nøden side om side.

Vil du hjælpe?

At sende hjælp er altid balancegang. Vi har over lang tid mærket efter. I dette tilfælde fornemmer vi at et månedligt bidrag på 150 kr. kunne sikre at de trods alt får mad. Børnenes skolegang har vi betalt i år.
Derudover vil vi gå lidt tættere på pigerne, og med landbrugsmateriale fra Lifeline rådgive dem til større succes med deres “marker”.

Vi søger to som hver vil tage en familie til hjerte ved månedligt at støtte med 150 kr.
Er du én af dem – eller måske en af dine venner skulle have linket til denne blogpost?

Du kan bruge kommentarfeltet eller skrive direkte til os, hvis du ønsker at støtte.

TAK!