Udklip fra 3 måneder i Danmark
3 måneders orlov i Danmark er slut, og vi er klar til at tage hul på 2 nye år i Zambia. Mange nye ting skal ske i løbet af de næste par måneder, både arbejdsmæssigt og på privatfronten – det skriver vi mere om i vores nyhedsbrev som er lige på trapperne.
Får du vores nyhedsbrev?
Lad os lige indskyde det igen. Du kan være en trofast eller mere sporadisk bloglæser og opsnappe lidt af livet i Zambia, men så længe du ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev og får mails fra os direkte i din indbakke – ja, så er der bare detaljer du går glip af. Vores nyhedsbrevslæsere får lov at komme helt tæt på. Du tilmelder dig nyhedsbrevet ved at
- Skrive din mailadresse i feltet til højre på siden
- Derefter får du en mail tilsendt, hvor du skal bekræfte din tilmelding
Det burde ikke gøre ondt på nogen :)
Glimt fra Afrika-fortællinger i Danmark
Danmark har været et skønt mix af ferietid, vennetid, familietid, arbejdstid, samtaler med samarbejdspartnere, møder, diverse tjek up, litervis af kaffe og (næsten alt for meget) god mad! Vi har været sammen med gamle bekendtskaber men også mødt mange nye, som er interesserede i vores arbejde i Zambia. Vi kunne sagtens fylde et helt blogindlæg med dejlige billeder og historier om vennetid men lad os hellere dedikere spaltepladsen til de tiltag, som har med Afrika at gøre.
Børnekirken Mango
Sammen med Børnekirken Mango i Århus har vi lavet en venskabsbørnekirke-aftale med børnekirken i Misaka. For danske børn kan det være sundt at lære lidt om hvordan børn lever under helt andre forhold rundt omkring i verden, børnene i Misaka har også godt af at udvide den internationale horisont og deltage i et ligeværdigt venskab med børn på den anden side af kloden.
I november er vi så priviligerede at få besøg af tre "udsendte" fra Mango som kommer for at besøge i Misaka. Vores gode veninde, Noomi Matthiesen, er blandt de tre, og vi glæder os rigtig meget til en spændende og lærerig uge i Misaka, for begge parter.
Børnekirken på Filippavej
Denne snegl bliver i løbet af året tyk af de mange penge som børnekirken i Københavns Frikirke samler ind til Arise – hjælp til selvhjælp for forældreløse og deres familier i Kaniki. Én gang om året afholder de et sponsorløb rundt om søerne i København. I år var de ikke selv helt tilfredse med beløbet men omkring 6.000 kr kom ind, og det er faktisk rigtig mange penge til forældreløse!
Da vi besøgte dem en søndag i september talte vi lidt om livet som barn i Kaniki. På gulvet var optegnet den omtrente størrelse på en lerhytte hvor børnene skulle forsøge at sove. Ikke alle var lige glade for det hårde kold som deres seng. Vi snakkede os om hvad vi kan lære af zambianerne, bl.a. deres glæde ved livet trods udfordrende forhold.
Aktion Afrika
Skovlyset i Herning har støttet særligt udsatte i Kaniki området de seneste to år, og det var dermed blevet tid til at "aflægge rapport" for hvordan hjælpen er noget frem.
Allerede da vi sad og forberedte os til dagen, blev vi endnu engang begejstrede over hvor lidt der nogle gange skal til for at gøre en forskel. Hvis du spørger en af deltagerne i projektet, vil de formentlig sige at de "bare" strikker lidt, har købt lidt julegaver, repareret en cykel eller samlet genbrugstøj sammen. Men sammen har de alligevel formået at skabe et projekt som er blevet til glade for rigtig mange familier, særligt i Misaka.
Herning Frikirke
Herning Frikirke, hvor Andreas' forældre hører til, blev sidste besøg i rækken. Et dejligt gensyn med folk vi kender fra tidligere og naturligvis også en god flok vi ikke kendte.
Vi høres ved når vi er tilbage i vores hjem i Zambia!