It's Official!
I går mødtes Malene med en af præsterne, Humphrey, som deltog på vores børnemedarbejderkonference.
“Det var noget helt specielt. Jeg har været i tjeneste i 7 år, men aldrig oplevet Guds nærvær på denne måde – intimitet med Gud var nyt for mig. Under forbøn plejer jeg normalt at råbe og være højlydt, men I bad os være stille og lyttende. Jeg hørte Gud’s stemme for første gang.
Jeg bliver færdig på bibelskole til november, og flere har spurgt om jeg vil plante en kirke bagefter. Men jeg har sagt nej, jeg er nødt til at tage mig af børnene.”
Wow. Det er bare 1 ud af 90. Behøver vi at sige at den slags samtaler giver energi til at fortsætte?
Humphrey er helt sin egen, men en god fyr der elsker Jesus.
Startskuddet har lydt!
Det er nu mere end et år siden Malene første gang skrev til Becky Fischer, Director for Kids in Ministry International (KIMI). Hun ville blot fortælle at vi var glade for deres materialer, og hvad Gud gjorde blandt børn i Zambia.
I oktober sidste år skrev vi mere om denne process som vi håbede ville ende ud i et tættere samarbejde i løbet af et års tid.
Meget er sket siden. Det første undervisningsmateriale fra KIMI er oversat til bemba og meget snart i trykken. Vi har afholdt vores første PowerClub træning. To ledere er næsten færdig med korrespondancekurset School of Supernatural Children’s Ministry og dermed kvalificerede til at træne PowerClub ledere.
Og 1. september løftedes sløret på facebook...
Yeah! Vi er meget begejstrede. Alene fordi vi tror, det kommer rigtig mange børn i Zambia til gode. KIMI er et godt navn at have i ryggen, en god støtte i bøn og ledelse, og med mange ressourcer til undervisning af børn og træning af børnemedarbejdere. Det giver os en “paraply” at arbejde under og mulighed for at samle et netværk af mennesker som brænder for børn.
Mødestedet for “KIMI Zambia - familien” bliver forhåbentlig en årlig konference som den vi netop har afholdt og via facebook. Selvom Zambia er bagud i udviklingen har langt de fleste adgang til facebook via deres mobil, så dette er formentlig den bedste online platform.
Du kan få lov at være med. Hermed en officiel invitation til at koble dig på KIMI Zambia.
Vi håber du vil være med til at bede for os. Blive inspireret. Udfordret. Begejstret. Bringe hjertet for børn med dig. Også i Danmark!