Nye omgivelser – for en tid

Den trofaste læser vil vide at denne post burde være uploaded fra Kazembe og fyldt med de første gode billeder og historier fra vores børnekonference.
Når den så i stedet er skrevet fra gode venners gæstehus i Ndola, skyldes det at vi desværre måtte udskyde vores volontørtur til Luapula. Vi arbejder i øjeblikket på muligheden for at rejse afsted i juni i stedet.

Om en uges tid skulle vi have modtaget gruppen af optiker fra Danmark som i år primært skulle arbejde i Lifelines projekter. De måtte desværre melde fra i sidste øjeblik pga. sygdom.

Nå ja, så ser kalenderen pludselig noget anderledes ud. Vi har en hel måned uden gæster, teams og rejser! Hvor meget vi end elsker den del af vores arbejde, skal det ikke være nogen hemmelighed at dette kom som en dejlig overraskelse.

Vi tester

At leve og arbejde på samme sted har sin charme og muligheder. Vi nyder hverdagslivet ("du har vel ikke lige et æg?" eller "er det ikke tid til fælleskaffe i haven?") med volontører og andre jævnaldrende i Kaniki. Bagsiden er at man stort set aldrig har fred. Inden man har tygget sig igennem havregrynene, (indrømmet: vi er ikke oppe kl. 6 som så mange andre) har de første allerede banket på døren og det fortsætter ellers i en jævn strøm indtil aftenstid.

Søndagens udflugt efter et vandfald som endte med muffins et 'random' sted henover åen

Nogle mennesker trives bedst i denne form for fælles-liv, andre drænes. Hvilken type er vi så? Det er vi faktisk ikke helt afklarede med. Vi kan konstatere at vi er nået til et punkt hvor trætheden fylder for meget, men om det skyldes stedet vi bor, arbejdsopgaverne, kulturen eller hvad man ellers kunne gætte på, vides ikke helt endnu.

Nu tester vi det. Clara Marie og Peter, gode venner og missionshelte gennem mere end 40 år, har tilbudt os deres gæstehus i Ndola. De er selv i Danmark i knap tre måneder så her er ganske fredligt.

Vores nye "dyt" er venligst udlånt af et andet hold venner, Lene & Dale. Den kan bremse, starte og bringe én fra A til B, vi er meget taknemlige, uden den kunne muligheden med gæstehuset ikke lade sig gøre.
Vi tager én uge af gangen. Vi kan køre til Kaniki og Misaka så ofte som vi har brug for det, mens kontoropgaverne kan klares herfra.

Odi er stadig lidt betænkelig ved sit midlertidige hjem, men mon ikke også hun kan nyde lidt fred fra sine hundevenner i Kaniki?

Jabulani i ny indpakning

Flot ser det ud! Jabulani Children's Village har netop sendt sidste brochure ud af tre i trykken. Mere korrekt, Andreas er færdig med billeder og layout og venter nu spændt på trykkeriet.
Siden vi rejste til Zambia har Andreas haft et godt samarbejde med børnehjemme og savværket Jabulani. Det har foreløbigt resulteret i store, nye skilte ved vejen og de tre brochurer; "Jabulani Children's Village" om værdier og grundlag for børnehjemmet, "Jabulani Boards" om savværket og limtræsproduktionen som forhåbentlig en dag kan gøre børnehjemmet økonomisk uafhængigt, og sidstankomne "Jabulani Furnitures" om møbelproduktion i høj kvalitet.

Med tiden skal en ny hjemmeside også gerne se dagens lys men indtil da kan man følge lidt med på den eksisterende side. www.jabulani.dk

Dugfriske billeder fra Villys linse

Som lovet har Villy fået knipset et par billeder af henover den sidste måneds tid som kan ses på hans flickr-konto.

Vi har nydt tiden med Andreas' forældre, både feriestunder og deres hjælp med mange opgaver. På den personlige front er det bl.a. Villy vi kan takke for nu endelig at have et køkken med bordplade og greb!

Villys hemmelige opskrift på lækre frikadeller!

Agnes havde travlt med at sortere og pakke tøj til uddeling