Endelig uden strøm
Hovedet ovenvande igen, skønt! I aften afslutter vi en lille uges ferie langt ude i bushen væk fra ubesvarede opkald, tikkende mails og koordinerede programmer – lige som vi godt kan lide det. I Mutinondo Wilderness er de eneste forstyrrelser hesten som traver forbi, vandfaldets buldren i det fjerne, en kortvarig byge og hvad naturen ellers har at tilbyde af "wellness". Som altid har vi blot vores lille telt og store bålgryde med, en god bog og badetøj, meget mere skal der ikke til.
Familietid
Andreas' forældre, Agnes og Villy, ankom onsdag eftermiddag med en måneds Afrika-oplevelser foran sig. De var for to år siden på kort visit i Kaniki i forbindelse med Malenes forældres sølvbryllup, så omend Zambia ikke er helt fremmed, har de stadig til gode at opleve "vores" Afrika. Vi skal de næste par uger forsøge at løsrive os lidt mere fra kontorarbejdet og bruge mere tid blandt de lokale. Omend vi begge nyder kontordagene – Andreas i særdeleshed – giver tiden på jordveje og i lerhytter os altid en særlig form for energi og oplevelse af at være på rette sted. Så forhåbentlig møder vi masser af glade smil hvor hjælp og opmuntring når frem, og kvitterer med stribevis af billeder fra Villys linse.
Afsluttende oplevelser med Mariager teamet
Malene havde fornøjelsen af at guide Mariager Teamet til Livingstone. Det er efterhånden mange år siden vi sidst har været ved Victoria Vandfaldet, så selvom vi har set og oplevet det meste, er det altid en fornøjelse at opleve smuk natur, nyde friskbrygget kaffe og sætte tænderne i sprød, italiensk pizza. Teamet var fuldstændig excentriske over vandfaldets umådelige kræfter og råbte vildt af begejstring mens "dampen" fra faldet gennemvaskede dem på få sekunder.
Næsehorn på tæt hold
Ikke alle havde lige mange penge til aktiviteter så vi lavede en lille kør selv-safari i en mindre park i Livingstone. Hvad skulle være et forsøg på i det mindste at finde et par elefanter endte i intet mindre en walking safari 10 meter fra fire store næsehorn (et sjældent syn, og kun i få parker), flere grupper af zebraer, giraffer, vortesvin og antiloper. Som tur guide var det en stor fornøjelse at høre begejstrede udråb fra teamet, og selv var det svært ikke at blive revet med. Ja, ofte kan vi ikke klage over arbejdsopgaverne!
Hørte Gud tale for første gang
Særligt to piger på teamet gjorde indtryk, Andrea og Ivanna. Malene fik lov at bruge en hel dag sammen med dem mens resten var på safari i Botswana. Udover at klappe zebraer og fodre giraffer på byens dyreste hotel – takket være en kontakt til "the animal whisper" – fik vi lejlighed til at dele livshistorier, og snakken faldt også på hvordan man hører Gud tale. Det er et emne vi har arbejdet længe med som volontører i Kaniki så det var let et komme med input. Samme aften, fortalte pigerne dagen efter, havde de siddet i deres telt og snakket da Andrea fornemmede at Gud ønskede at tale til dem. De fulgte de simple og praktiske step Malene delte med dem tidligere på dagen, og Gud talte! Ivanna skrev på livet løs som Gud fortalte om sin kærlighed til hende og sine planer for hendes fremtid. "Hendes ansigt strålede bagefter," fortalte Andrea mindst lige så begejstret som Ivanna.
Begge piger oplevede virkelig at Gud forandrede ting i deres liv under deres relativt korte ophold i Kaniki. De har begge lovet at skrive om nogle af deres oplevelser, så glæd dig til spændende læsning inden længe.
Hvis du også er blevet nysgerrig på en enkel måde at træne i at høre Guds stemme, findes materialet "4 Keys to Hearing God's Voice" af Mark Virkler her.