Tillykke Helle!

Ville det ikke være skønt hvis du sidste torsdag var blevet givet en fridag, så du kunne få sat dit kryds i ro og mag? Det er netop hvad vi blev givet tirsdag, hvor zambianerne stemte om præsidentposten og lokale "borgmesterposter". I et nyere demokratisk land synes det endnu vigtigere at respektere de demokratiske beslutningsprocesser, og derfor vil man sikre sig at så mange som muligt får lejlighed til at stemme, hvilket i øvrigt sagtens kan tage det meste af en dag, hvis man havner i en uheldig kø.

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/sets/72157627606147771/

Jeg gik forbi vores lokale valgsted sidst på eftermiddagen hvor de fleste efterhånden havde fået stemt - og stemt fredeligt. Anderledes så det ud i Lusaka som havde været udsat for nogen optøjer, og også i én af forstæderne til Ndola hvor nogle havde fundet tryksværte til at trykke ekstra stemmesedler gav det lidt ekstra tumult. Vi holdt vejret efter valget og håbede på fredelighed når resultatet blev offentliggjort. Politiet så ud til at være i højeste beredskab alle steder hvis der skulle opstå optøjer. En lokal betjent kunne fortælle hvordan de havde fået fat i et farvet kemikalie til at sprøjte på eventuelle uromagere. Det eneste middel som kan fjerne kemikaliet igen, er kun at finde på den lokale arrest. Skulle der opstå ballade er politiet klar til at tage midlet i brug, og derefter vil det være temmelig svært at gemme sig fra politiet, da alle vil kunne kende oprører på det farvede kemikalie. Ikke en hel dårlig idé...

Fredeligt blev det ikke. Andreas var på arbejde inde i byen i går men måtte komme tidligt hjem. Politiet kørte rundt i gaderne og råbte med megafoner at folk skulle forlade byen. Hurtigt blev butikken lukket, og Andreas var på vej hjem i taxi. Vi fornemmer i nyhederne at der har været meget tumult, men to be honest her i Kaniki har vi kun haft den spænding vi selv kunne lave.

Det ser ud til at vi nu har fået en ny præsident, Sata, og vi håber at roen nu sænker sig igen.

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/sets/72157627606147771/

Vi forsøgte at følge den danske valgaften via radioen og må med lokalt perspektiv for øje indrømme at demokratier ikke fødes over en nat; vejen hernede er stadig lang.

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/sets/72157627606147771/

Zambia for 30 år siden...

I formiddags havde vi besøg af et dansk ægtepar fra Mkushi, som ligger omkring 300 km herfra. De var blandt de allerførste som grundlagde stedet her for omkring 30 år siden. Det var vældig interessant at høre deres fortælling om at komme til et land hvor almindelige dagligvarer som mælk (smør, fløde osv.), mel og olie næsten ikke var til at opdrive, og bo ubeskyttet uden mur i et område hvor skud hørtes flere gange om ugen. Faktisk fortalte de at Kaniki var det farligste og mest kriminelle sted i Zambia dengang.
I Ndola har et italiensk ægtepar netop åbnet en iskiosk med den mest delikate hjemmelavede, italienske is - meget har sandelig forandret sig på 30 år!

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/sets/72157627606072831/

Deres historie er startskuddet til flere interviews som skal samles til en dokumentar om Kanikis historie, som byder på mange spændende beretninger om mennesker som forlod alt hvad de kendte for at forfølge en drøm og et kald i en fremmed og ukendt kultur. Når vi idag sidder i vores have og taler med de samme mennesker er det næsten ikke til at forestille sig, hvilken udvikling den plot de dengang købte har gennemgået. Glæd dig til at se mere til den video – det bliver bestemt ikke kedelige minutter!

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/sets/72157627606072831/

I får lige et billede med af vores video set up som var en smule “zambian”. Andreas har netop modtagen en pakke med videoudstyr fra Danmark så vi næste gang kan virke lidt mere professionelle.

Duften af rugbrød er begyndt at sprede sig, så med udsigt til en lille bid af Danmark (selvom vi nu ikke er så afhængige af det kære rugbrød, snarere fordi jeg har gjort det til min dyd at lære at lave godt brød med hvad vi kan finde hernede) slutter vi for denne gang og sender gerne et par varmegrader med hjem til jer, det lyder til at de begynder at være tiltrængt.