Fuld fart

Ofte får vi kommentarer om hvor meget vi oplever, hvor mange ting vi har gang i, eller at der godt nok er tryk på hos os. Ja, til tider føles det som fuldt fart frem, men mange uger er også ganske almindelig hverdag. Den pointe havde vi tænkt at vise ved at fortælle om sidste uge – en ganske almindelig uge i Kaniki. Men ved ugens afslutning måtte vi alligevel erkende, at vi alligevel sjældent har en ganske almindelig, grå-kedelig leverpostejs uge.

Euroclass for fuld skrue

Euroclass har igen indtaget Kaniki og skal denne gang være her mere eller mindre i 5 uger. 8 livlige teenagere og deres to ledere. Vi er værter for teamet, og det giver altid anledning til mange små interaktioner når tændstikkerne er brugt op, shoppinglister skal skrives, pengestrømmen styres og hvad der ellers dukker op af spørgsmål. Sådan gik mandag med mange løse ender og ting at få styr på.

Tirsdag - torsdag blev en joint venture for KOP og Euroclass som sammen inviterede 20 af de største børn i KOP på tre dages lejrtur til en naturpark ikke langt herfra. Det var uden tvivl det største som nogensinde var sket i teenagernes liv, og teamet kom hjem med mange skønne historier fra lejren.

Det gav os to stille dage herhjemme. Tiltrængt når man forbereder undervisning og som Andreas har mange kunder at tilfredsstille.

Så langt så godt med den almindelige uge.

Klokken går ikke når det er overskyet!

Torsdag havde Malene School of Ministry i Misaka. Dog var kun en enkelt medarbejder mødt op med sit barn, så vi måtte aflyse. I stedet gav det tid til at kigge lidt nærmere på skolen i Misakas budget sammen med Manfred. Hvis alle elever betaler skolepenge, hvilket pt. kun er sket for omkring halvdelen af børnene, er knap halvdelen af skolens udgifter dækket. Vores nye sponsorprogram skal sikre at alle børnene faktisk får betalt deres skolepenge og samtidig generere penge til at give børnene et måltid mad. Mere om det senere.

Efter halvanden time hos Manfred dukkede to af børnemedarbejderne op – en halv time efter vores School of Ministry ville være færdig. Men den dag var det overskyet, og hvordan skal man så vide hvad klokken er, når ikke det kan aflæses på solen? Om det samme var sket for børnene vides ikke, men i hvert fald var nu omkring 15 børn mødt op – så der blev alligevel School of Ministry den uge :)

En sørgelig nyhed

På tilbagevejen modtog vi den triste nyhed at Micho, en god ven af Malenes forældre og gift med en af vores arbejdere her på stedet, pludselig var død. Faldet om på arbejdspladsen, død inden konen nåede hospitalet. Det berører os dybt, vi har en god relation til familien. Underligt nok sker det igen og igen; rask og rørig pludselig død i løbet af timer. Micho efterlade sig sin kone, Monica, 6 store børn, 4 forældreløse, som familien tager sig af, og 3 børnebørn.

Vores elskede, altid hårdtarbejdende Monica

Festdag for KOP børn

Fredag var KOP børn fra 1.-5. klasse inviteret til en festlig dag i selskab med Euroclass. Misforståelser i kommunikationen gjorde at kun to børn var at finde på fodboldbanen. Et par opringninger, budbringere i lokalområdet og en bil til Kamalasha var hvad der skulle til, før 80 børn tonsede rundt og lavede konkurrencer sammen med deres forældre eller værge.

Vi var alle godt trætte efter at have leget menneskebowling og krabbefodbold i et par timer, fyldt 100 maver med majsgrød og bønner, og stegt i solen til dans og drama med Euroclass.

Fødselsdag med lagkage – og vand

Anne-Mette blev 21 år om lørdagen. I følge Vejnø tradition må fødselaren vælge en lagkage fra La Glace menukortet – når ikke man bor i København, må man jo selv igang.

I følge zambiansk tradition skal fødselaren have vand. Begge traditioner blev fastholdt; Kanneworf-lagkage og en ordentlig kande vand i hovedet.

Samme dag var vi forbi Monicas hjem. Ved dødsfald flytter halvdelen af landsbyens kvinder nærmest ind for at spise, sove og sørge med den efterladte. Vi fandt Monica i hjørnet af stuen helt opløst. Vi sad med hende – og resten af landsbyen – i et godt stykke tid hvorefter vi forlod selskabet igen, sådan er kulturen.

Chitenga er en fast del af begravelsestøjet – omend ikke som hovedbeklædning!

Sidst men ikke mindst…

Ugens afslutning, søndag, gik med stor gudstjeneste i Misaka hvor Euroclass optrådte til stor begejstring for både børn og voksne, det var virkelig en festgudstjeneste. Under prædikenen havde Euroclass arrangeret lege med børnene på fodboldbanen, så da den tre timer lange gudstjeneste endelig nåede sin afslutning, meldte trætheden sig endnu engang hos alle.

Søndag blev desværre anledning til endnu et dødsfaldt da vores dejlige hushjælp Gertrud måtte hjælpe ved sin datters hjemmefødsel. Babyen vente forkert og var død inden hun fik verden at se. Hun bar den nyfødte pige i favnen til politiet for at rapportere sagen. Meget trist.

Grill aften med Euroclass teamet og den sædvanlige weekend afslutning; seriesøndag (i øjeblikket “Broen”) med danskere på farmen til resterne af “Kanneworf-lagkagen”.

Så en ganske almindelig uge og alligevel altid med uforudsigeligheder.