Er du også træt af regnvejr?

Aldrig før har et nyt år været skudt så smukt ind!

Vi havde den store fornøjelse at fejre et festligt nytår med Kaniki volontører og – vigtigst – vores meget gode venner, Noomi & Jacob. Men ikke bare fejrede vi nytår sammen. En hel uge var sat af til at besøge os. Ikke blot vise Afrika frem til Jacob (Noomi er vokset op på Baluba Valley Farm så for hende var det et længeventet gensyn), rent faktisk for at hygge med os og komme tættere på “vores” Afrika. Wow, vi føler os elsket og værdsat!

Regnvejrsdag i december

Sidste søndag i 2012 havde vi Noomi & Jacob med i kirke i Misaka. Noomi leder børnekirke i Citykirken, Århus, og formentlig bliver det vores første “venskabsbørnekirke”. Vi havde en dejlig formiddag. To børn blev helbredt; én pige med mavepine og en dreng med hovedpine. Vi bad også for nogle meget voldsomme mareridt og glæder os til at få respons fra dem. Zoe var med sammen med sin guitar, så vi fik også anledning til at lære børnene den første sang Anne-Mette, Zoe og Thembi har skrevet på bemba! Ndemona Yesu.

Efter kirke var det endelig tid til “real Africa” hvor Jacob kunne få fingrene (bogstavelig talt) i en god portion nshima. Vi havde inviteret os selv til frokost hos Given som virkelig er en af hverdagens stille helte.

Der var ingen mad i huset udover hvad vi havde medbragt, men til trods for at hun skal føde på næsten 10, hører man ingen beklagelser.

Ægte venskaber

Given er virkelig blevet én af Malenes gode venner. Mange har tvivlet om man kan blive “rigtige” venner med zambianere, og om ikke venskabet kun baseres på, at de hvide fungerer som socialt sikkerhedsnet. Vi har hjulpet både Given og Grace i svære tider men venskabet er en ægte, ligeværdig relation, og det sætter vi utrolig stor pris på!

Under besøget fik også anledning til at tale og bede med Givens gamle og syge mor. På benet har hun et sår som ikke har villet hele, og som har holdt hende næsten sengeliggende i 5 år. Hun havde brug for en opmuntring!

Mens vi stadig talte med moderen, hørte vi den første buldren i den fjerne, og da vi kom ud af hytten, så vi en sort “mur” tegne sig på himlen. Som små mus forsøgte vi at pile gennem bushen i hård konkurrence med uvejret, men for sent.

Der var ikke en tør plet tilbage da vi endelig mødtes med vores gamle pick-up. Til gengæld var der en en flok tørre børn som gerne ville have et lift tilbage til Kaniki. Vi måtte derfor stå bag på ladet i silende regnvejr og torden mens Andreas banede sig vej gennem vejen, som havde forvandlet sig til en rødbrun flod. Det var ét af de øjeblikke hvor vi – trods solbrændt og forkølet på samme tid – ikke var et sekund i tvivl om, hvor meget vi elsker Afrika.

Regn både inde og ude

Efter et varmt bad og en god kop kaffe kan man alligevel ikke lade være at reflektere over de mange familier som sidder i utætte huse. Given plejer med et smil på læben at sige, at hos dem regner det lige meget indenfor som udenfor. De fleste kan ikke tage et varmt bad og putte sig under dynen med en kop kaffe efter uvejret, de må pænt vente til solen igen er klar til at varme og tørre dem.

Det var lidt Afrika i denne omgang. Vi er glade hver gang vi – sammen med jer – kan hjælpe disse skønne mennesker til et lidt bedre liv og hverdag. Når ikke vi har noget at give dem, er vores håb at vi ved, ikke én af disse er glemt hos Gud.