En barsk virkelighed

Tid: 17.57. Solen er netop gået ned.
Temperatur: 23,4 grader. Ingen regn før november.

Rose Cottage under construction

Det er vist ikke pral at sige, der er blevet knoklet i denne uge. Vores lille hybel (Rose Cottage) er ved at forvandle sig til et rigtigt hjem. Flere arbejdere har forundret kigget forbi og konstateret at det ikke længere ligner et zambiansk missionærhjem men snarere noget mere “moderne” – for nu at bruge deres udtryk.

Det er altid en oplevelse at sætte i stand hernede; dels tager det oceaner af tid inde i byen for at finde hvad man skal bruge og afklare hvad man så gør når ikke de har det, man skal bruge. Dernæst er kvaliteten af næsten alt så ringe at det hurtigt bliver til bøvl; aldrig før har vi prøvet at male væg med noget der mest af alt mindede om vand. Huset i sig selv tager derfor lang tid at istandsætte men når man så opdager at sofaen næsten ingen fjedre har tilbage og en hård pind midt i rygstykket, tja, så må man igen selv op på hesten. For at spare jer for frustrationerne: Efter to-tre dage er vi nu ved at have ombetrukket den første af to sofaer!

På den anden side er rigtig mange ting lettere hos os; der er altid folk man kan bede om hjælp (til en timepris af 3-5 kr. – skulle have tænkt den tanke mht. sofaen!) eller spørge til råds. Skolen er mere end 25 år gammel så hvis man graver i gemmerne, kan det nogle gange lykkes at gøre nogle gode loppefund af gode, danske møbler. Som eksempelvis denne lampe som ingen andre forstår, vi kan lide. Forstår du?

Sørgelige nyheder

Denne uge blev vi igen mindet om at alt imens vi er begravet i maling og værktøj og nyder livet bag murene, så er verden en anden lige udenfor. Sidste uge blev én af skolens elever begravet. Alle eleverne er afsted i “praktik”, så helt uventet modtog vi besked sendt 900 km. herfra at han pludselig var faldet død om. Han var HIV-positiv, og nogle mente han havde stoppet med at tage sin medicin. Da så han blev inficeret med malaria kunne kroppens immunforsvar ikke længere stå imod. Endnu et menneskeliv kunne føjes til den kedelige HIV/AIDS-statestik.
Kun få dage efter døde en anden af elevernes mor, og i øjeblikket er en tredje elev alvorligt syg – og det er desværre kun blandt eleverne her på stedet. Tja, virkeligheden er til tider barsk, måske også mere barsk her end i Danmark. Vi bedrøves over sådanne nyheder – hvert et menneskeliv har betydning – men det får os ikke til at miste perspektivet om at der stadig er håb om en bedre fremtid for de mange vi færdes i blandt.